TURNÉ 21/22 OG CORONA AFLYSNINGER
NB. Dette nyhedsbrev er primært til turnéproducenter og arrangører.
FOR TURNÉPRODUCENTER
D. 2. februar trækker Danmarks Teaterforeninger data om turnéer fra Tereba vedr. sæson 21/22. Så hvis du har en forestilling, der skal på turné i sæson 21/22, så husk at oprette den i Tereba nu. Husk også at opdatere journalnumre og evt. godkendelse til Garantiordning eller Turnénetværk samt turneperiode og pris.
Det er vigtigt, at du får oprettet dine turnéforestillinger i Tereba, så arrangørerne kan se udbuddet af turnéforestillinger i sæson 21/22 på Produktionssiden, Den Grønne Brochure Online og Den Røde Brochure Online.
FOR ARRANGØRER
Corona betyder desværre fortsat nedlukning af de danske teatre. Det er derfor vigtigt, at vi i fællesskab kan dokumentere, hvor stor indflydelse nedlukningen har for branchen. Husk derfor at markere ”AFLYST” på alle aflyste spilledage i Tereba. Hvis hele spilleperioden aflyses, så kontakt Scenit/Tereba på 35 24 01 00, så fjerner vi hele spilleperioden på en gang.
Læs mere om aflysning i Tereba.
BRUG FOR HJÆLP?
Knirke er klar på info@tereba.dk eller telefon: 35 24 01 00 (mandag-tirsdag og torsdag fra kl. 10-16, fredag fra kl. 10-15).
Find relevante manualer, der hjælper dig i gang med at indtaste dine aktiviteter i Tereba.