Kundeklub og rabatter
Teaterbilletter-samarbejdet tilbyder publikum en række forskellige rabattyper:
- Mit Teater medlemskab til voksne
- Mit Teater medlemskab til studerende
- Rabat til børn og unge under 25 år
- Rabat til Voksen Gruppe

Fordelsklubben Mit Teater
Det nyeste rabattiltag er teater- og fordelsklubben Mit Teater. Formålet med teaterklubben er at konvertere løssalgskunder til faste, loyale teatergængere.
Kundens indgang til teaterklubben foregår gennem en udvidet personlig profil på teaterbilletter.dk, som indeholder en række fordele: kundens købshistorik, invitationer til events skabt af Teaterbilletter, gratis billetbytte online og fordele på teatrene.
Den eksisterende rabatordning – nu med fordele:
Mit Teater – 3 forestillinger eller flere
Kunden vælger minimum tre forestillinger på én gang samt tilvælger et gratis medlemskab i købsflowet, og kan derefter købe et ubegrænset antal rabatbilletter pr. forestilling et helt år – på tværs af sæsoner. Kunden skal vælge billettypen Mit Teater.
Mit Teater – rabat fra først køb
Kunden køber et medlemskab til kr. 100 og kan derefter købe et ubegrænset antal rabatbilletter pr. forestilling et helt år – på tværs af sæsoner. Kunden skal vælge billettypen Mit Teater.
Mit Teater Studerende
Kunden melder sig ind i Mit Teater gratis og kan derefter købe et ubegrænset antal studerende-rabatbilletter ad gangen et helt år – på tværs af sæsoner. Alle med studerende rabatbilletter skal vise studiekort på forlangende. Kunden skal vælge billettypen Mit Teater Studerende.
Kunden logger blot ind på teaterbilletter.dk med samme mailadresse og kodeord, som de plejer – eller opretter sig som nye kunder. Så snart de er medlem af Mit Teater, får de en mail fra Teaterbilletter med information om alle deres klubfordele. Fra august 2022 modtager kunderne også klubmails med særlige klubfordele og informationer om forestillinger i salg.
En af de mest populære klubfordele er gratis online billetbytte op til 48 timers før forestillingen. Det foregår i kundens personlige profil på teaterbilletter.dk. NB: Det Ny Teater og Grønnegårds Teatret undtaget.
Hvad er gevinsten for kunden?
Kunden betaler kr. 100 for et medlemskab og opnår derefter rabat på 40-50 kr. pr. billet ved første billetkøb. Ved nr. 2 billetkøb opnår kunden en besparelse på billetprisen, når man modregner prisen på medlemskabet. Hvis kunden køber billetter til tre forestillinger på én gang, skal kunden blot tilvælge et medlemskab gratis og derefter ret til rabat – helt som det plejer at være. Hvis kunderne er i tvivl eller har spørgsmål til køb af medlemskab eller billetter, så skal de kontakte Billetten A/S på 70 20 20 96 eller skrive en mail til teaterbilletter@billetten.dk.
Teaterbilletter tilbyder også en række andre rabatter, herunder rabat til børn og unge under 25 år, ung gruppe og voksen gruppe. Læs mere om rabatterne her: https://www.teaterbilletter.dk/rabat
KOMMUNIKATION
Teaterbilletter opfordrer teatrene til at promovere klubben på hjemmesider, nyhedsbreve og sociale medier:
KOM MED I KLUBBEN & FÅ RABAT TIL 100 TEATRE
I Teaterbilletters fordelsklub får du mere for pengene. Både rabatter på forestillinger, særarrangementer, gratis online bytte, klubmails, rabat i baren på udvalgte teatre og meget mere.
3 veje til klubfordele:
Køb 3 forestillinger på én gang & bliv gratis medlem af Mit Teater
For dig, der køber minimum 3 forestillinger på én gang (den tidligere Teaterrabat). Du kan tilvælge gratis medlemskab, når du køber de 3 forestillinger, og får dermed adgang til køb af ubegrænset antal rabatbilletter pr. forestilling. Medlemskabet er gyldigt fra tilmeldingsdato og 1 år frem.
Vælg billettypen Mit Teater.
Køb medlemskab af Mit Teater & få rabat med det samme
For dig, der vil have rabat og fordele uden at købe 3 forestillinger på én gang.
Personligt medlemskab koster 100 kr. om året og giver dig adgang til køb af ubegrænset antal rabatbilletter pr. forestilling. Medlemskabet er gyldigt fra købsdato og 1 år frem.
Vælg billettypen Mit Teater.
Få gratis studiemedlemskab af Mit Teater & vis dit studiekort
Studerende med studiekort får gratis medlemskab og dermed rabat. Medlemskabet er personligt, og I kan være så mange studiekammerater I ønsker. Alle skal vise studiekort. Medlemskabet er gyldigt fra tilmeldingsdato og 1 år frem.
Vælg billettypen Mit Teater Studerende.