Tilbageblik på en god sæson 2023-24

Scenit har haft en travl sæson. Vi er glade for lige om lidt at kunne gå på sommerferie og tænke tilbage på de ting, vi har nået, og som vi har været med til at give jer teatre. Og på de nye kolleger, vi har fået og får de næste måneder.

  • Nyt teaterbilletter.dk – i februar lancerede vi det nye, smukke site med inspirationsunivers og med mulighed for, at teatrene kan fremhæve egne kanaler.
  • Vellykket sæsonlancering for 2024-25 – med sæsonlanceringen udgav vi et flot sæsonkatalogmed ny visuel identitet, fællesfejring på Betty Nansen Teatret og åbent hus på fire københavnske teatre.
  • Beslutning om fælles B2B-subsite – for daginstitutioner og skoler på teaterbilletter.dk. Sitet skal erstatte teatertur.dk. Glæd jer til det nye site i efteråret 2024!
  • Producentmodul under Refusionsordningen –  det nye modul giver mulighed for, at producenter kan ansøge om godtgørelse efter salg af en hel B/U-forestilling. Dermed er der grundlag for, at endnu flere får glæde af forestillingerne.
  • Nyt modul i Tereba – I har fået bedre overblik over salg og formidlingstilskud samt administrativ lettelse.
  • Koordinatorrolle i Turnéteater –  pr. 1. juli 2024 overtog Scenit koordinatorrollen for Turnéteater, hvor vi indtil nu “kun“ stod for administrationsdelen. Vi er dermed med til at udbrede smallere turnéforestillinger i hele Danmark.
  • Ny direktør – den 1. februar 2024 fik Scenit ny direktør, Maiken Maigaard.
  • Nye Scenitmedarbejdere – Vi har fået og får snart nye medarbejdere: Tina, der sidder med administration af Refusionsordningen, Turnenetværket og Garantiordningen og to nye projektledere, Thomas og Jacob, der bliver en del af sekretariatet til august.
  • … og meget mere – vi har afholdt webinarer, strategiseminar, dialogmøde og flere nye og spændende projekter venter i sæson 2024-25.

Seneste Nyheder