Teaterbilletters Strategiseminar 2024: Content – til hvem og hvorfor?

Hvordan arbejder vi strategisk med content, loyalitet og kunderejser? Det spørgsmål mødte omkring 40 teatre og teaterproducenter op på Folketeatret for at høre mere om torsdag den 8. februar 2024.

Scenits bestyrelsesleder Christina Østerby og bestyrelsesleder i BilletBillet Leif Kingo bød alle velkomne til en eftermiddag med oplæg fra Teaterbilletters kommunikationsansvarlig Kit Barbara Blædel, og repræsentanter fra Signifly om det nyligt lancerede website teaterbilletter.dk og derudover to inviterede talere: Peder Wuth Head of Digital Development på Louisiana og Jes Mortensen kommunikationschef i FCK.

Tanker bag det nye teaterbilletter.dk

Senior Innovation Lead Gijs Millenaar og Innovation Lead Oliver Alminde fra Signifly og kommunikationsansvarlig Kit Barbara Blædel fra Teaterbilletter præsenterede det nye website, teaterbilletter.dk, der gik i luften i slutningen af januar 2024.

Det nye teaterbilletter.dk har fået ny digital visuel identitet – et simpelt og minimalistisk udtryk med indspark fra friske farver fx Teaterbilletters signifikante farve dramatic pink. Signifly har skabt et website, hvor der er balance mellem struktur og orden på den ene side, der skal sørge for, at websitet er overskueligt og brugervenligt på trods af indhold fra mange forskellige teatre, og på den anden side et visuelt design, der gør Teaterbilletter til et stærkt genkendeligt brand for kunderne. Den nye visuelle identitet går igen i Teaterkataloget, i kampagner, nyhedsbreve og Teaterbilletters sociale medier, så der er en klar rød tråd.

Med teatrenes individualitet i fokus har Signifly udviklet et særligt forestillingsunivers, som teatrene selv skaber med content. Universet giver teatrene rig mulighed for at præsentere egne forestillinger og teatret selv ved at benytte nye features – bl.a. link til egne sociale medier, uploade trailers og tilføje anmeldercitater (sidstnævnte udrulles senere). Det nye website er stadig under udvikling, og der vil løbende komme nye features.

Præsentér din forestilling optimalt på teaterbilletter.dk. Læs mere om, hvad du kan gøre i Tereba

Louisiana Channel – en kulturel niche

Head of Digital Development på Louisiana, Peder Wuth, præsenterede strategien bag Lousiana
Channel
med indblik i tal og insights fra museets arbejde med platformen.

Louisiana Channel fungerer som et specifikt sted uafhængigt af selve kunstmuseet Louisiana. De udgiver to unikke producerede videoer ugentligt, og skal ses som en udvidelse af Louisianas værdisæt på internettet. I sit oplæg beskriver Peder Wuth, hvordan de aktivt bruger strategiprincipperne “Finding the niche” om at skabe det unikke content til platformen og “Sauna principle” – om at bruge varm content (de brede og populære videoer) til at vække målgruppens nysgerrighed, så de også opdager den kolde content (mere smalle videoer). I en brugerundersøgelse som Peder Wuth præsenterede var tilbagemeldingen, at brugerne selv mener, at Louisiana Channel har udvidet deres kulturelle horisont positivt.

Peder Wuth har arbejdet med udvikling af digital strategi på Louisiana – et af Danmarks førende kunstmuseer, siden 2012.

FCK – Kampgejst omsat til billetter

Kommunikationschef i FCK Jes Mortensen fortalte om det strategiske arbejde med at skabe
interesse og loyalitet gennem content, og hvordan det kobles til salg og flere gæster i klubben.

FCK har de seneste par år arbejdet ud fra strategien “Vi er København” og lancerede sidste år en ny app med et samlet digitalt univers til FCKs fans. Appen giver nem adgang til unikke fordele som; de seneste nyheder, et videounivers, billetvisning m.m. Samlet bidrager det til, at fans får oplevelsen af at komme helt tæt på F.C. København og dermed være en del af et fællesskab.

Under Jes Mortensens oplæg kom der gang i en kønspolitisk diskussion om, hvordan FCK rammer kvindelige målgrupper gennem deres kanaler. FCK har nemlig oplevet en markant stigning af kvindelige fans gennem de sidste par år.

Seneste Nyheder