Platforme

Teaterbilletter formidler aktuelle forestillinger for teatre i fællesskabet på:

Teaterbilletters app

Alle teatre, der sælger billetter gennem teaterbilletter.dk får deres forestillinger vist i Teaterbilletters app. Publikum kan bruge app’en til at:

  • fremvise billetter, når de skal i teatret (Teaterbilletter ønsker at være papirfri)
  • søge efter fx børneforestillinger
  • købe billetter og medlemskab af Mit Teater
  • vise sit klubmedlemskab i baren og få rabat på udvalgte teatre
  • vælge favoritter og let finde dem igen, også på tværs af websitet

Få synlighed på Teaterbilletters sociale medier

Alle teatre, der sælger billetter gennem teaterbilletter.dk. kan få omtale på Teaterbilletters Facebook og Teaterbilletters Instagram.

Teaterbilletter prioriterer at have engagerede følgere frem for mange følgere. Vores udgangspunkt er, at vores følgere er på de sociale medier for at blive underholdt, inspireret og dyrke deres interesser. Hvis de vil købe noget, går de til teaterbilletter.dk. Derfor er vores indhold på Facebook og Instagram underholdende, involverende og personligt – ikke blot kommercielt.

Send altid gerne:

  • procesfotos, procesvideoer og procesfortællinger om tilblivelsen af stort set alt: en rolle, sko, en drink, en paryk, en foyer, et manuskript osv.
  • baggrundshistorier, portrætter og mærkedage for/af skuespillere, instruktører, direktører, scenograf m.fl.
  • trailere for forestillinger uden købslink og grafik, gerne tekstede
  • flotte forestillingsfotos og plakatfoto uden grafik og tekst (sidstnævnte til forside-slider på teaterbilletter.dk)
  • animerede gif’er med sjove og skæve budskaber
  • pressemeddelelser og oplysninger om andre aktiviteter på teatrene, f.eks. sommerskole, kulturnat osv.

Send til Teaterbilletters kommunikationsansvarlige Kit på kit@teaterbilletter.dk

Send ikke:

  • Videoer for forestillinger med logo, titel, købslinks og anmeldercitater på.