Marts-statistikken er online
Så er marts-statistikken for billetsalg online. Som tidligere nævnt, udsender vi ikke længere særskilte nyhedsbreve om statistik, men alle statistikker fra sæsonen og de seneste diagrammer kan ses på https://www.scenit.dk/statistik/.
Statistikken for marts måned bærer præg af corona-nedlukningen og har negativt salg pga. aflysninger og refunderinger. Når vi kommer til april-statistikken, vil faldet sikkert være endnu tydeligere, da mange ikke havde refunderet billetter eller flyttet kunderne før den 31. marts.
Det er en hård tid for teaterbranchen og for hele kulturlivet. Fra Scenits side gør vi, hvad vi kan for at dokumentere aflysninger og manglende billetsalg, så vi kan levere data om, hvor slemt teatrene er ramt af den nuværende nedlukning.