Kampagnekoder og tilskud
HUSK, at man kan få tilskud på billetsalg med kampagnekoder.
Hvis I har en særlig målgruppe eller en god markedsføringskanal til en forestilling, så husk, at man kan oprette kampagnekoder via Billetten. Kampagnekoder med tilskud skal udløse min. 40 kr. i rabat og giver et tilskud på 32 kr., hvilket er det samme som 40 kr. ekskl. moms.
Sådan gør I:
Kampagnekoder til voksne
- Beslut internt, hvilken forestilling I ønsker at markedsføre til hvilken målgruppe og med hvilke betingelser. Det kan f.eks. være et særtilbud til Ældresagen med rabat på 60 kr. pr billet til forestillinger tirsdage og onsdage. Eller et tilbud til Dansens Venner om 40 kr. i rabat i hele spilleperioden – eller noget tredje.
- Vælg et navn til jeres kampagnekode (f.eks. Ældresagen eller Dansens Venner). Navnet skal give mening for jer og for jeres målgruppe.
- Skriv en e-mail til Knirke på kc@scenit.dk og CC support@billetten.dk, hvor I oplyser forestillingens titel og Billetten-eventnr., løssalgspris og kampagnepris, hvem er målgruppen og hvad hedder kampagnen. Skriv også gerne, hvornår kampagnen skal gå i gang.
- Knirke skal give OK for, at Billetten knytter kampagnekoder sammen med tilskudsberegningen for voksengruppe-billetter. Dette sker via svar til teatret og Billettens support på mailen vedr. kampagnekoden.
- OBS: Billetten beregner kr. 200,- pr. oprettelse af kampagnekode.
Kampagnekoder til børn/unge
Tidligere har vi ikke givet tilskud til kampagnekoder til børn og unge. Efter corona har det været meget sværere at sælge billetter til skoler og daginstitutioner, derfor åbner vi nu op for, at man også kan oprette kampagnekoder med 40,- kr.’s billetter til børn og unge (ikke fyldt 25 år), som udløser samme tilskud som børn/unge gruppe-billetter.
Ved kampagnekoder til børn/unge gælder samme procedure som kampagnekoder til voksne. Se ovenstående punkter.