INVITATION TIL TEATERBILLETTER SEMINAR
Under overskriften Rabat eller klub, kunst og marked – hvor skal vi hen? inviterer Teaterbilletter-samarbejdet til seminar tirsdag den 28. januar kl. 14-16 på Snoreloftet, Folketeatret.
Moderator Christian Have styrer 2 debatter:
- Klub/Årskort: Hvordan udvikler man gode relationer til kunderne? ved Christina Østerby (Gyldendals Bogklubber) & Lise Korsgaard (SMK).
- Kulturens paradigmeskift ved Jasper Gramkow Mortensen (Oure Højskole), John Frederiksen (Silkeborg Kommune) og Lars Ramme Nielsen (Dansk Erhverv).
Der vil desuden være oplægget Kulturen og markedet. Hvordan kan kulturlivet være en aktør på markedet og hvornår er det en del af en statslig/kommunal dagsorden? ved Søren Friis Møller (CBS).
TILMELDING SENEST ONSDAG DEN 22. JANUAR TIL TEATERBILLETTERS KOMMUNIKATIONSASSISTENT LOUISE – louise@teaterbilletter.dk
PROGRAM
14.00: Velkomst, præsentation af klubkoncept og ny rabatstruktur ved Nicolaj Hyltén-Cavallius, direktør, BilletBillet, Johanne Prahl, direktør, Scenit & Kit Blædel, kommunikationsansvarlig, Teaterbilletter.
14.30: Panel: Klub/Årskort: Hvordan udvikler man gode relationer til kunderne? Paneldeltagere: Christina Østerby, direktør, Gyldendals Bogklubber & Lise Korsgaard, vicedirektør og kommunikationschef, SMK.
15.00: Indlæg: Kulturen og markedet. Hvordan kan kulturlivet være en aktør på markedet og hvornår er det en del af en statslig/kommunal dagsorden? ved Søren Friis Møller, ekstern lektor, CBS.
15.20: Panel: Kulturens paradigmeskift. Vi lever med fake news, kommercielt finansieret forskning og de sociale mediers ekkorum. Hvor finder vi de kompasser, der kan gøre os bedre til at manøvrere i et væld af kommunikation – og er det netop her kunst og kultur bliver afgørende faktorer for fremtidens demokrati?
Paneldeltagere:
- Jasper Gramkow Mortensen, forstander, Oure Højsko
- John Frederiksen, Silkeborg, kultur- og borgerservicechef, Silkeborg Kommune
- Lars Ramme Nielsen, chef for turisme og oplevelsesøkonomi, Dansk Erhverv.
16.00: Afslutning og mulighed for at snakke videre over en kold øl eller vand.
16.30: Tak for i dag.