Hvor skal Teaterbilletter hen?

Overskriften var ”Rabat eller klub, kunst og marked – hvor skal vi hen?”, da Scenit og BilletBillet afholdt seminar d.28. januar 2020 på Folketeatret. Seminaret tog udgangspunkt i de forandringer, som Teaterbilletter gennemgår og hvordan vi kan komme videre.

Læs om den nye rabatstruktur og Teaterklub Mit Teater.

DE VIGTIGSTE POINTER FRA SEMINARIET

Kreativ direktør Christian Have var moderator.

Hvordan udvikler man gode relationer til kunderne?

Direktør Christina Østerby, Gyldendals Bogklubber, og vicedirektør og kommunikationschef Lise Korsgaard, SMK, delte erfaringer om kundeklub og årskort.

En kundeklubs fokus bør være på værdien i fællesskabet frem for rabatten, der udbydes. Det er vigtigt at kommunikere til medlemmet som menneske og ikke som forbruger. Alle må være med, men det skal føles som en særbehandling at være en del af et klubfællesskab – f.eks. gennem unikke møder og arrangementer.

En kundeklub skal være kernen i ens kommunikation og ens forretning. Kundeklubben skal kommunikeres på alle ens platforme.

Kulturen og markedet

Søren Friis Møller, ekstern lektor på CBS, holdte oplæg om Cultural Democracy. Udbuddet af oplevelser er eksploderet, og der er kamp om forbrugernes opmærksomhed. Spørgsmålet er, hvordan vi skal forholde os til det? Møller påpegede, at scenekunst skal afspejle samfundet og de mennesker, der lever i det. Hvis publikums opmærksomhed skal fanges, så skal de kunne genkende sig selv i de kulturelle oplevelser.

Kulturens paradigmeskift

Forstander på Oure Højskole Jasper Gramkow Mortensen og kultur- og borgerservicechef i Silkeborg Kommune John Frederiksen delte deres tanker om, hvordan scenekunstbranchen kan fange publikums opmærksomhed.

Skolerne bærer en stor del af ansvaret for, at unge bliver kulturelt dannede. Teater og andre kulturelle oplevelser skal prioriteres, og teatrene skal omvendt også imødekomme skolerne.

Kultur skal møde mennesker, hvor de er. Derfor skal kulturelle institutioner (museer, teatre m.m.) fylde mere i byrummet – og dermed blive en del af folks bevidsthed.

Kunst og kultur har fået en ny position, og forbrugernes adfærd har ændret sig. Det kræver en ny form for kommunikation og en ny måde for branchen at positionere sig selv på.

Seneste Nyheder