Ændringer på teaterbilletter.dk
Hjemmeside og to billetsystemer
3. juni har teaterbilletter.dk gennemgået en større opdatering: Tixly er blevet tilføjet som ekstra billetsystem for alle KBHT/BilletBillet-teatrene. Scenit-teatrene har stadig Billetten som billetoperatør.
Det betyder, at kunderne nu køber billetter gennem to billetsystemer på teaterbilletter.dk.
Der vil stadig blive foretaget rettelser i den kommende periode for at få det sidste på plads.
Kunderne vil ikke opleve store ændringer i teaterbilletter.dks udseende og funktionalitet, men opdateringen indeholder følgende ændringer:
- Tixly er nu billetsystem for teatrene i Det københavnske Teaterfællesskab (KBHT). Hvis man vil købe billet til en forestilling på et KBHT-teater, ser købsflowet derfor anderledes ud, men vil stadig som udgangspunkt opleves som integreret i Teaterbilletter-universet. For alle Scenit-teatre er købsflowet uændret.
- Det er ikke længere muligt at købe billetter på tværs af et KBHT-teater og andre teatre (heller ikke KBHT-teatrene imellem). For alle Scenit-teatre er der stadig fælles kurv med mulighed for at købe billetter til flere forestillinger på én gang.
- Teaterbilletter-gavekort kan ikke længere indløses automatisk på et KBHT-teater, men skal indløses manuelt ved at ringe til BilletBillets billetkontor. Tilsvarende: Gavekort købt hos et KBHT-teater kan ikke indløses online på teaterbilletter.dk, men skal indløses ved at ringe til BilletBillet. For Scenit-teatre fungerer Teaterbilletter-gavekort som hidtil og kan altså indløses automatisk af kunderne på siden.
Der vil stadig være fælles login, og Mit Teater-medlemskab vil stadig fungere på tværs af alle teatre.
Mht. automatisk indløsning af gavekort på tværs af Scenit- og BilletBillet/KBHT-teatre arbejder vi mod at have en løsning implementeret, når efterårssalget for alvor går i gang til september.
Fremtid: Vi arbejder mod en løsning med fælles kurv for alle teatre i Teaterbilletter-samarbejde, som kan træde i kraft fra sæsonen 26/27 – altså 1. juli 2026.
Nye Teaterbilletter-kontaktpersoner
1. juli træder den nye samarbejdsaftale mellem Scenit og KBHT/BilletBillet i kraft. Det betyder ændringer for jeres kontaktpersoner i Teaterbilletter-samarbejdet:
- Thomas: Teaterbilletter.dk funktionalitet og teknisk udvikling tc@scenit.dk
- Knirke: Tereba – som hidtil kc@scenit.dk
- Kit: Mit Teater-nyhedsbreve, skolenyhedsbreve, webkommunikation og alt øvrig kommunikation og markedsføring i relation til Teaterbilletter kb@scenit.dk
- Jacob: SoMe, Teaterbilletter-nyhedsbreve, konkurrencer, data og annoncering i relation til Teaterbilletter jl@scenit.dk
Hvis I har kommentarer, forslag og ønsker til den overordnede aftale, struktur eller retning, er I velkomne til at kontakte Maiken mm@scenit.dk