Teateriet Apropos

Adresse:
Rosenkrantzgade 21
8000, Aarhus C

Teateriet Apropos er et projektteater med base i Aarhus.
Teateriet Apropos er et professionelt projektteater med base i Aarhus. Teatret blev stiftet i 2010 af skuespiller/scenograf Daniel Bevensee og skuespiller/instruktør Nikolaj Mineka, begge er uddannet fra Skuespillerskolen v/Aarhus Teater. I dag tegnes teatret af teaterleder Marion Vick.

Vi vil producere scenekunst med noget på hjerte, af høj kvalitet, om højaktuelle temaer i øjenhøjde og med en usnobbet tilgang. Scenekunst, hvor enkeltheden i iscenesættelsen, den gode historie og det klare udtryk er den gennemgående stil. Dette vil vi gøre ved at skabe:

– Scenekunst, for og om de unge

– Scenekunst, der skaber debat hos de unge, både før, under og efter

– Scenekunst, der markerer sig som nyskabende

– Scenekunst, der underholder, informerer og prikker til følelser

– Scenekunst, der tør

Teateriet Apropos består af:

Marion Vick – Teaterleder
Cand.mag i Dramaturgi og Begivenhedskultur fra Aarhus Universitet 2011. Har arbejdet med et varieret udvalg af kulturelle og kunstneriske projekter som administrator, producent, koordinator og kommunikationsansvarlig. Heriblandt Carte Blanche – Egnsteater i Viborg – PR og Kommunikation, ILT – internationalt levende teater – frivillig koordinator, Skuespillerskolen ved Aarhus Teater – forestillingsleder, DATS – Landsforeningen for dramatisk virksomhed – projektleder og konsulent, Teatret Gruppe 38 – projektleder.

Kathrine Kihm – Producent
Cand.mag i Dramaturgi og Entrepreneurship fra Aarhus Universitet 2016. Har arbejdet med flere professionelle og amatørprojekter inden for det kulturelle område som assistent, produktionsleder og administrator. Heri blandt TeaterWunderbar – administrator og produktionsleder, Teater Hattekompagniet – produktionsleder, og som assistent hos både Teatret Svalegangen, Teatret og Teater O. Har herudover arbejdet med fundraising hos Fundraiseren.dk.

Daniel Bevensee – Skuespiller og scenograf
Uddannet på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 2009. Har her bl.a. medvirket i Teaterkoncert med sange af Tom Waits, Loveplay, Sommergæster og The History Boys. Teatret Svalegangen: Ottetusinde, Den Vantro, Maestro, Besættelse og Blå Mandag 4ever. Andre produktioner: Den Yderste Nat på Himmerlands Teater og FUCK hos Teateriet Apropos og Teaterhuset Filuren. Les Miserablés på Det Ny Teater, samt hårREJSEnde og BRANDEN hos Hvid Støj Sceneproduktion.

Kontakt:
51201602
51201602