Don Gnu

Adresse:
Valdemarsgade 1
8000, Aarhus C

DON GNU – Physical Theatre & Film er et kunstnerisk samarbejde, der fokuserer på dans og fysisk teater på scene og i film. Udtrykket er underholdende, direkte, udtryksfuldt og meget fysisk. Det taler til et bredt publikum og er et oplagt sted at starte for publikum, der ikke før har set dans og eksperimenterende scenekunst – forestillingerne gør ofte et stort indtryk på det unge publikum.

Kompagniets navn DON GNU er bygget op omkring paradokset; at være én og flere på samme tid. Don som individ og Gnu som flokdyr, beskriver forholdet og dynamikken i samarbejdet mellem individ og gruppe. At vi står til ansvar som individ, men kun forstår og lever i relation til andre.

Forestillingerne har en naiv og direkte tilgang, som underbygges af en tilbagevendende refleksion og dyb menneskelig indleven.

DON GNU var i 2013 nomineret til en Reumert for ”Årets Danseforestilling” og modtog samme år ”Årets Publikumspris” i Aarhus. Bag kompagniet står koreografererne Jannik Elkær og Kristoffer Louis Andrup Pedersen.

Kontakt:
25564204
26221550