Den 25. april 2018 indførte Teaterbilletter-samarbejdet kundegebyrer på billetter købt på teaterbilletter.dk og Teaterbilletters app. Kundegebyrerne er indført, så vi kan bringe Teaterbilletter-samarbejdet videre, imødekomme behovet for digital udvikling og for at styrke scenekunsten i folks bevidsthed.

Scenits bestyrelse besluttede samtidig, at alle teatre, som sælger billetter med gebyr på teaterbilletter.dk via Scenit, skal have 20% af gebyrindtægten udbetalt som bonus. Tanken er at styrke teaterbilletter.dk ved at gøre det attraktivt for jer at sætte alle jeres billetter til salg på den fælles platform.

Billetgebyrerne inkl. moms er:

  • 5 kr. i ordregebyr pr. samlet ordre
  • 10 kr. pr. billet i billetgebyr for billetter til 80 kr eller derover
  • 5 kr. pr. billet i billetgebyr for billetter til 79,50 kr. eller derunder

Ung gruppe, fribilletter og tilkøb (mad, drikkevarer mv.) er fritaget for gebyrer.

Systemet er nu på plads, og vi er i gang med opgørelsen af teatrenes bonus. Det gælder kun de teatre og producenter, der sælger billetter på teaterbilletter.dk via Scenit. Fremover vil I modtage bonusopgørelse samtidig med jeres tilskudsrapporter.

Vi håber på, at den nye bonusordning kan styrke teatrene i samarbejdet.

Tilføj en kommentar

You must be logged in to post a comment.