Nyt fra Billetten

11
aug

Kursus i Salespilot 29. august

Tirsdag d. 29 august kommer Gitte fra Billetten A/S og holder kursus i afløseren for det gamle Statcenter; SALESPILOT hos Scenit på Nørrebrogade 52, 2. th.
Kurset gennemgår de vigtigste funktioner i Salespilot og der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål. Desuden gennemgår Johanne fra Scenit, hvordan tilskudsstrukturen er skruet sammen i Teaterbilletter-samarbejdet og hvordan man læser sin tilskudsrapport. Der vil også her være mulighed for at stille spørgsmål.

Kurset er tirsdag den 29. august kl. 10.30 – 13 hos Scenit, Nørrebrogade 52, 2. th.

Det er gratis, og vi byder naturligvis på te og kaffe samt en sandwich el. lign til frokost.

Tilmelding senest mandag den 28. august kl. 12 til Knirke på kc@scenit.dk. (Oplys venligst, hvis du er veganer/vegetar)

4
apr

Kursus i Salespilot – har du styr på dit Statcenter?

Tirsdag den 9. maj kommer Gitte fra Billetten A/S og holder kursus i afløseren for det gamle Statcenter; SALESPILOT hos Scenit på Nørrebrogade 52, 2. th.
Kurset gennemgår de vigtigste funktioner i Salespilot og der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål. Desuden gennemgår Johanne fra Scenit, hvordan tilskudsstrukturen er skruet sammen i Teaterbilletter-samarbejdet og hvordan man læser sin tilskudsrapport. Der vil også her være mulighed for at stille spørgsmål.

Kurset er tirsdag den 9. maj kl. 10.30 – 13 hos Scenit, Nørrebrogade 52, 2. th. Det er gratis, og vi byder naturligvis på te og kaffe samt en sandwich el. lign til frokost.

Tilmelding senest mandag den 8. maj kl. 12 til Knirke på kc@scenit.dk. (Oplys venligst, hvis du er veganer/vegetar)

PS: Hvis du ikke har mulighed for at deltage i kurset den 9. maj, så tilbyder vi det samme kursus tirsdag den 22. august.

7
dec

Ny procedure vedr. opdateringer af forestillinger

Kære producenter. Det er med glæde, at vi kan annoncere, at fra og med onsdag d. 9. dec. 2015 er der nye procedurer vedr. opdateringer og ændringer af forestillinger i salg. Hurrraaaa, det vil blive lettere at foretage ændringer af forestillinger i salg.

Alle ændringer skal – som tidligere – foretages i Tereba. Det nye er, at Billetten A/S har etableret en såkaldt feed-reader, der automatisk én gang i timen (fra kl. 9.00 til kl. 20.00) fodrer alle data fra Tereba til salgsitet teaterbilletter.dk og til Billetten.
Når ændringen/tilføjelsen/sletningen er foretaget, vil den ansvarlige arrangør for arrangementet i Tereba få en notifikation via mail fra programmet Active Collab Webbook (kaldet AC). Det er stadig Billetten, der praktisk håndterer ændringerne.
Alt dette betyder, at du som arrangør ikke længere skal maile til Billetten for at få foretaget ændringer. Du laver dine ændringer i Tereba, og vil derefter få besked via AC, når ændringen er ekspederet.

DU KONTAKTER DIT PUBLIKUM
Ændringen i proceduren betyder også, at hvis der bliver lavet ændringer i TID og STED, og der er solgt billetter til det pågældende arrangement, så er arrangøren i Tereba ansvarlig for at kontakte disse kunder. Man kan selvfølgelig stadig bede Billetten om at håndtere disse kunder. Hvis man ønsker Billettens kundehåndtering, så kontakt Billetten på info@billetten.dk / 75 54 20 81.

11
feb

Kampagnekoder

Der er grøde i kulturlivet, og det forlyder rundt omkring, at der indgås aftaler om særtilbud til særlige grupper. Det kan være en klub (fra Proust-selskabet til Club Lorry), en forening (fra foreningen X-teatrets venner til HK) og andre måder at henvende sig specifikt til en afgrænset gruppe personer med et ”kampagne-tilbud”.

Hvis man laver et særtilbud til sådan en gruppe, så kan man få formidlingstilskud, hvis tilbuddet matcher enten 40 kr.’s rabat (svarende til voksen gruppe) eller 60 kr.’s rabat (svarende til teaterrabat/+kunderabat). Kriterierne (gruppe eller abonnent) behøver ikke være opfyldt, men rabatsatsen skal være den samme, så vi ikke skal til at udvikle nye rapporter for formidlingstilskud.
Det koster 200 kr. at oprette en kampagnekode hos Billetten. Oplys med det samme til Billetten hvilken rabatform (Voksen-gruppe: 40 kr. eller teaterrabat: 60 kr.) kampagnen skal tilknyttes. Man kan lave målrettet markedsføring mod flere forskellige grupper og skifte koden inden for den samme kampagnekode. Dvs. at man kan oprette en kampagnekode f.eks. med 40 kr.’s rabat og meddele til X-teatrets venner, at de skal skrive ”VENNER” og til Proust-selskabet at de skal skrive ”PROUST” i feltet kampagnekode på forsiden af www.teaterbilletter.dk eller www.teaterrabat.dk. På den måde kan man få statistik på hvilke grupper, der har udnyttet det gode tilbud. Husk at tage udgangspunkt i en løssalgspris på 125 kr. eller derover for at udløse de almindelige tilskudssatser – eller alternativt helt ned til 80 kr. i løssalg, hvilket udløser tilskud jf. D-priser. Se evt. mere i Formidlingshåndbogen HER.

Kampagnekoder er mest oplagt i forhold til voksne over 25 år. Det virker ikke oplagt, at der kan gives bedre rabat end de nuværende 70 kr. til børn og unge under 25 år, og den rabat kan man naturligvis altid få på www.teaterbilletter.dk og www.teaterrabat.dk – også når man logger sig ind med en kampagnekode.

Hvis I kan se, at det er vanskeligt at leve op til Kulturstyrelsens krav om 30 % løssalg for voksenteatre og 10 % løssalg for børneteatre, så kan man lave kampagnekoder uden at knytte dem til eksisterende rabatter og dermed formidlingstilskud. Billetter solgt med egenfinansieret rabat, der koster mindst 40 kr. inkl. moms, tæller med som løssalg. Dette kan også være en mulighed i forbindelse med forpremiere og lign.
I er altid velkomne til at kontakte Johanne hos Teaterbilletter.dk om spørgsmål til formidlingsordningen på jp@teaterbilletter.dk.
Ang. oprettelse af kampagnekoder kontakt Billetten A/S på info@billetten.dk / 75 54 20 81.

14
jan

Tilkøb er nu en mulighed

Som noget nyt er nu det muligt for jer producenter at knytte onlinetilkøb til en forestilling.
Tilkøb dækker over mad, bøger, cd’er, dvd’er, hotelophold mm i forbindelse med en forestilling.

For at oprette Tilkøb benyttes følgende formularlink: OPRET TILKØB

Sådan gør du:

  • Linket fører til en standardformular, der udfoldes efter fold-out princippet.
  • Vælg unummereret pladser øverst i formularen.
  • Herefter udfyldes alle nødvendige felter. Såsom billet-data, pristyper, arrangements-data mv.
  • Vær opmærksom på, at ’Titel’ under arrangement-data udfyldes med produktets navn (f.eks. picnic-kurv).
  • I feltet ’Arrangementsteksten’ skal man skrive tre følgende informationer: arrangørens navn, forestillingens titel og event nummer. Derved får tilkøbet tilknytning til forestillingen.
  • Teksten om klikafgift og gebyr i formularen er standardtekst. Teaterbilletter.dk har indgået en fordelagtig aftale med Billetten A/S om klikafgifter, som også gælder for tilkøb af produkter. Klikafgiften for tilkøb er den samme som ved en alm. billet.

    7
    jul

    Premierebilletter og ændringer

    Synliggør premieren!
    Vi får ind i mellem henvendelser fra kunder, der ikke forstår at der ikke er overensstemmelse mellem den premieredato, som teatret offentliggør og de datoer, der kan købes billet til. Husk derfor at premieren også er en spilledag – også selvom der reelt er tale om en forestilling kun for inviterede.

    Opret premieren i Elektra og alloker alle billetter til jer selv, hvis I kun har inviteret publikum – så er det også nemt at frigive nogle billetter til salg, hvis der er plads til det.

    Ændring af spilletidspunkt, -dato, -sted eller billetpriser efter arrangementsoprettelse
    Husk det nu ! Hvis der sker ændringer i spilletidspunkter, spilledatoer (forlængelse, aflysninger osv.), spillested eller billetpriser, så skal det rettes både i Tereba og hos Billetten. Der sker ikke automatiske dataoverførsler fra Tereba til Billetten eller fra Billetten til Tereba ang. disse informationer efter, at arrangementerne er oprettet og godkendt. Derfor skal I rette/informere begge steder.

    28
    maj

    Nyt fra Billetten A/S

    Salg af gruppebilletter!
    Det er nu muligt at købe op til 30 billetter i samme gruppebestilling, hvor det tidligere
    var begrænset til 16 billetter. Det højere antal billetter i en bestilling har været efterspurgt af mange skoler og institutioner. Så der er tale om en meget kundevenlig forbedring, der forhåbentligt også kan mærkes ved at teatrenes billetkontorer får færre opkald fra frustrerede lærere og pædagoger.

    Ingen klikafgift på gratisarrangementer
    Nu kan Billetten/Elektra håndtere gratis billetter til gratisarrangementer uden at der opkræves klikafgift. Dette er blevet forhandlet på plads i forbindelse med CPH Stage, men kommer naturligvis alle offentlige gratisarrangementer til gode. Vi er meget glade for at Billetten imødekommer behovet for at gratis billetter også skal håndteres og nu kan tilbyde det som en service.

    Tilkøb sammen med teaterbilletter
    Flere teatre har efterspurgt mulighed for at oprette tilkøb i billetsystemet – f.eks. at købe en picnickurv sammen med teaterbilletten. Billetten har nu oprettet en tilkøbsmulighed i Elektra, hvor den vare/menu/ydelse, som I tilbyder, skal oprettes. Husk dog at være opmærksom på at tilkøbet og teaterbilletten ikke er knyttet sammen i tilfælde af aflysninger, hvor det kan kræve lidt ekstra opfølgning. Hvis I ønsker at oprette tilkøb sammen med en forestilling, skal I altid kontakte Johanne på jp@teaterbilletter.dk.